Der blev søndag kørt indledningsløb i Hammel, hvor Odder Cykel Klubs drenge/pigeafdeling stod klar på startstregen til at indlede den danske cykelsæson 2011. Der blev kørt på en rundstrækning på 15 km.
I U15 fortsatte de i samme tempo som i sidste weekends tyske løb, hvor Casper Ingeberg hentede en flot femteplads. Søndag var de igen tæt på sejren efter to omgange, da Anthon Carmig blev toer og Ingeberg treer. Jakob Vistisen sluttede som nummer seks.
Simon Fendinge Olsen var også med og gennemførte løbet i flot stil, mens Rasmus Strandsby udgik med knæproblemer.
Julie Lykke trådte sig i Dame Junior ind på tredjepladsen efter 60 km i Hammel by og omegn. I U17 gennemførte Jakob Dybdahl og Patrick Leth. Sebastian Andersen udgik med problemer efter et styrt i sidste weekend, hvor han bøjede et ribben. |