Den sidste etape af Tour De La Manche var henlagt til Normandiets kyst - og dermed var der lagt op til sidevindsræs..... Før vi kom så langt slap et udbrud afsted efter ca. 30 km. Både Morten og Lars havde forsøgt at komme med i forskellige forsøg, men det lykkedes ikke. Således var det jagtende felt der ramte kyst. Men den voldsomme positionskamp kunne være blevet sparret, for i stedet en hård sidevind var det i stedet sidemedvind.Tilgengæld blev der brug for kræfterne, da feltet med omkring 30 km igen ramte de små omgange. Der skulle sluttes af på en 5 km rundstrækning der bød på 2 halsbrækkende nedkørsler og tilsvarende bakker. Der blev angrebet igen og igen. Lars og Peter forsøgte at komme med i forskellige angreb. I det vanskelige terræn knækkede feltet hurtigt, men ca. 30 mand samlede sig i front og kørte samlet ud på sidste omgang. Her kørte Thomas igen en flot afslutning og avencerede fra en 25. til en 24. plads i det samlede
klassement. Alle tilbageværende Odder ryttere gennemførte sidste etape, og dermed løbet. |