Varde Cykelklub lagde asfalt til lørdagens licenscykelløb. Ruten var den kendte flade rute på 27,3 km. Kun en frisk østenvind kunne gøre en forskel.
I D-klassen skulle ca. 70 ryttere ud på 3 omg. á 27,3 km ialt 82,9 km. Odder blev repræsenteret af Stefan Häuser Ryom og Mathias Christensen. D-klassen ville igen køre cykelløb, og efter ca. 25 km kom ca. 15 ryttere afsted, heriblandt Mathias. Mathias fortæller:"...da vi først havde slået hullet til feltet kørte vi rulleskift, så vi så ikke feltet igen". I spurten blev Mathias dog kantet, så han mistede et par tråd, og måtte nøjes med 9.pladsen.
I H50 skulle det grå guld også køre samme distance som D-klassen. Per Christensen var klar ved starten, og fik kamp til stregen. Så meget kamp, at der måtte målfoto til for at der kunne findes en vinder. Desværre for posten var han ca. 1 millimeter langsommere en den senere vinder, "men en 2. plads er da også meget godt" sagde en lidt skuffet post efter løbet.
|