På en forblæst rute syd for Esbjerg var Odder CK igen repræsenteret i næsten alle klasser.
I D-klassen var Mathias Christensen til start for klubben. Der skulle tilbagelægges 97,2 km over 4 omgange. I dag blev alle forsøg på at køre væk, elimineret af et hurtigt kørende felt. så det endte med massespurt. Desværre for Mathias styrter flere rytterekort efter inde på opløbsstrækningen, som han lige med nød og næppe undgik, men han kom dog i præmierækken som nummer 13. Så nu mangler han kun et enkelt point før han kan sætte et grønt nummer på ryggen;-)
I H50 kunne de ca. 40 tilmeldte ryttere nøjes med at køre 3 omgange, ialt 72,9 km. Per Christensen satsede på at feltet ville blive holdt samlet til mål. Det kom til at holde stik. På de sidste km var der dog en del forsøg på at slippe afsted, men det hele endte ud i at Per sad forrest de sidste 1000 m. I sidste sving slipper 2 mand dog forbi, og Per snuppede derfor 3.pladsen i en siddende spurt;-). Det var Per's 3 tur på podiet på en rigtig god uge, og en oprykning er nu faretruende nær.
|