Søndag blev der kørt linieløb i flotte omgivelser i Kerteminde. Start og mål var mindre end 1 km fra havet, og sammen med det flotte solskinsvejr var der lagt op til væddeløb for alle pengene. Igen lagde yngste klasserne for, og her var Line Belling Sørensen igen til start. Hun kørte igen et flot løb, men måtte desværre nøjes med en andenplads, hvilket også betød sølvmedalje. Det blev dog en utrolig flot weekend med én guld og én sølvmedalje til Line.
I mellemste drenge var Søren Kristensen og Andreas Urbak til start, men de fik desværre ingen præmie. I ældste drenge var Andreas’ storebror, Rasmus, til start, men han gennemførte uden at få præmie.
I ungdomsklassen var fire ryttere til start, nemlig Jakob Kodrup, Christian Jørgensen, Nikolaj Fredsgaard og Kristian Lau Thomsen. Ungdomsfeltet fuldførte deres løb i en massespurt, og her blev det til en 6. plads til Jakob Kodrup, og lige efter kom Christian Jørgensen på en 7. plads. Kristian Lau Thomsen og Nikolaj Fredsgaard fuldførte uden at få præmie.
I C-feltet var Henrik Bjerregaard, Henrik Overgaard og Martin Sørensen til start. Her kom et samlede felt til mål efter deres 96 km. Alle 3 Odder ryttere kom overstregen med feltet, men desværre uden for præmierækken.
I B-klassen var Torben Leth Jensen, Jens-Peder Rasmussen og Flemming Kajberg Jensen til start. Her var distancen på 128 km. Løbet blev præget af et tidligt udbrud efter 35 km. Her kom 10 mand af sted, hvor Odder var repræsenteret ved Jens-Peter Rasmussen og Torben Leth Jensen. Imens sad Flemming og bakkede godt af nede i feltet. Det så ellers en overgang ud til at udbruddet skulle holde hjem, men med 10 km til mål, blev de hentet af en 30 mands gruppe, hvor Flemming var med. Denne gruppe skulle nu kæmpe om sejren, her kom Jens-Peter over strengen som nr. 7 og Torben Leth som nr. 15. Flemming Kajberg Jensen kom ind lige efter og gennemførte løbet.
Du kan læse også læse om:
Juniorrytternes løb
A-klassens løb |