Top banner
Du er her: Nyheder Print
colorbanner
        FORSIDE
        NYHEDARKIV
        TIL NYE RYTTERE
        TRÆNINGSTIDER
        KØB & SALG
        BILLEDER
        LINKS
        SPONSORER
        KONTAKT
        SOCIALE MEDIER
Foto: Odder Cykel Klub

Sol og tændte ryttere indledte TDH

02-06-2011 af Mr. Update/AP
Solen var med, da Tour de Himmelfarts første dag blev veloverstået, hvor der blev vist kampgejst og fight for førertrøjen. Torsdag blev både prologen og gadeløbet kørt.

Et af Europas største etapeløb for børn og unge, Tour de Himmelfart 2011, blev torsdag indledt på Ballevej i Odder med en prolog og et gadeløb. Lige fra start blev der vist i alle klasser, at rytterne er kommet til Odder for at forsøge at få en sejr på hver sin måde.

I U17 tog en stærkt kørende Mathias W. Krigbaum (Hvidovre CK) sejren på prologen, men måtte overlade førertrøjen efter gadeløbet, som suverænt blev vundet af belgiske Dries Verstrepen (Balen BC) efter 25 km med en gennemsnitsfart på 35,859km/t. Før 3. etape sidder førertrøjen på skuldrene af Verstrepen, der skal ud at forsvare trøjen på de danske landeveje i Odder.

Det blev kørt meget lige i Herre Junior på prologen, hvis man kigger på de første 5 ryttere, hvor Søren Kragh Andersen (Team RCR Odense Junior) kørte de 5.1 km i tiden 6.53:440, hvilket var 8 sekunder hurtigere end fire ryttere, Casper Folsach (Team RCR Odense Junior), Rasmus Hestbek Lund (Team RCR Odense Junior), Alexander Kamp (Herning CK) og Mads Schmidt (Herning CK). På gadeløbet blev det til en ny triumf for Odense-holdet, da Frederik Plesner tog sejren. Det ændrede dog ikke ved top 5.

I Dame Junior viste den talentfulde Silkeborg-rytter, Christina Siggaard, igen sit værd, da hun tog førertrøjen på prologen, som hun vandt blot 1 sekund foran Kamilla Vallin (Herning CK), mens Nina S. Nielsen (Herning CK) var yderligere 15 sekunder efter. På gadeløbet kørte svenske Alexandra Nessmar (Skånes Cykelförbund) alene hjem til en flot etapesejr, som blev grundlagt efter et angreb midt i løbet, hvor der ikke blev svaret igen fra feltets side. Nina Nielsen kørte væk til sidst og hentede et par sekunder på løbets førende rytter, som via en tredjeplads på etapen forsvarede førertrøjen. Derfor kører Siggaard også i førertrøjen på fredagens 3. etape.

Fredag formiddag bliver 3. etape kørt, hvor de ældste ryttere skal gennem en forhindring med grusvejstykket, og om eftermiddagen bliver 4. etape kørt, som er et kriterium. Første felt afsted bliver U17, som starter kl. 9.00.

Billeder og resultater fra første dag kan ses på løbets hjemmeside under ”Billeder” og ”Resultater”.


10 seneste nyheder:
24-07-2019 HUSK - Hads Herred Rundt 2019 d. 31-7
24-06-2019 Fantastisk resultat af Team OK Kvickly Odder
20-06-2019 Succes for Team OK Kvickly Odder Elite
05-06-2019 Andreas Byskov Sarbo
05-06-2019 Udenlandske ryttere gjorde indtog på Tour de Himmelfart
03-06-2019 Sommerafslutning
31-05-2019 Tour de Himmelfart 2019: Communique nr. 2
30-05-2019 Starting order for Time Trial, 3rd stage
30-05-2019 Startrækkefølgen til enkelstart, etape 3
30-05-2019 Tour de Himmelfart 2019: Communique nr. 1
 


 
Tour de Himmelfart
Tour de Himmelfart - dansk version Tour de Himmelfart - english version
 
 
Hads Herred Rundt
 
 
BLIV CYKELRYTTER
 
 
Team OK-Kvickly Odder
 
Team VIFRA-Kvickly Odder
 
 
Kvickly Odder Løbet
 
 
Trek Cross