Top banner
Du er her: Nyheder Print
colorbanner
        FORSIDE
        NYHEDARKIV
        TIL NYE RYTTERE
        TRÆNINGSTIDER
        KØB & SALG
        BILLEDER
        LINKS
        SPONSORER
        KONTAKT
        SOCIALE MEDIER

Sol og grus i Tour de Himmelfart

03-06-2011 af Mr. Update/AP
Solen var i den grad med rytterne, da der fredag blev kørt linjeløb og kriterium i Tour de Himmelfart.

I U17 blev 3. etape af Tour de Himmelfart i Odder afgjort mellem 5 ryttere, der havde revet sig løs fra feltet. Her var det Michael Carbel Svendgaard (Horsens AC), som viste sig som den hurtigste efter flere på omgange på formidagsruten, hvor der også var et grusvejstykke. Svendgaard slog Mads Padersen (Team Cycling Ringsted) og Niklas Eg (Herning CK) i spurten. Med sejren kunne Horsens-rytteren også trække den gule førertrøje over hovedet. På 4. etape skulle rytterne køre 31 km, hvilket Kim Koldborg Laustsen (DCR Ballerup) gjorde hurtigst foran Emil Dahl Pedersen (Middelfart CC) og Wouter Persoon (Immo Dejaegher Lotto, Belgien). Samlet forsvarede Svendgaard førertrøjen, som han også starter i på morgendagens kongeetape.

Der blev gjort rent bord af Christina Siggaard (Silkeborg IF Cykling), der igen viste sit talent og på fornem vis forsvarede førertrøjen i Dame Junior. På 3. etape tog hun sejren foran Ann-Leonie Wiechmann (RSC Hildesheim, Tyskland) og Nina S Nielsen (Herning CK), mens hun på 4. etape slog Heidi Knudsen (Odder CK) og Nina S Nielsen (Herning CK). Med dagens to sejre forsvarede hun klart førertrøjen før kongeetapen.

I Herre Junior tog Anders Kristoffersen (Glåmdal Sykleklubb, Norge) sejren på 3. etape, da han efter at have passeret grusvejsstykket for sidste gang, havde revet sig løs og kørte alene over målstregen i Odder. 5 sekunder efter kørte Martin Grøn (Concordia Forsikring Himmerland - Hobro) og Rasmus Hestbek Lund (Team RCR Odense Junior) over stregen. Det resulterede i, at Lund tog førertrøjen fra holdkammeraten Søren Kragh Andersen. På 4. etape endte det i en massespurt, hvor Kristoffer Skjerping (Glåmdal Sykleklubb, Norge) slog Frederik Thalund (Herning CK) og Daniel Hoelgaard (Sandness Sykkelklub, Norge). Lund kunne køre med feltet hjem og forsvare førertrøjen.

Dette års Tour de Himmelfart slutter lørdag med 5. etape, som er kongeetapen, hvor de største årgange skal op af bakken ”Pederstrup”, som er en af de skrappeste bakker i hele Danmark. Det bliver derfor en udfordring for mange af rytterne. Sidste år udgik en stor del af rytterne på netop denne etape.

På løbets hjemmeside - oddercykelklub.dk/tdh - er dagens resultater og billeder lagt online.


10 seneste nyheder:
14-04-2019 Sejr til Søren Vosgerau i B klassen, samt flotte placeringer og teamwork af Team OK Kvickly Odder Elite.
02-04-2019 UPDATE Vandskade i klubhuset
17-03-2019 Team OK-Kvickly Odder U23 debutere med flot kørsel Belgien.
14-03-2019 Bliv hjælper til Tour de Himmelfart 2019 og tjen 200 kr.
26-02-2019 Invitation til præsentation 2019
25-02-2019 Tilmelding til TDH er nu åben.
19-02-2019 Husk: Ekstraordinær generalforsamling samt regnskabsaflæggelse for 2018 i aften kl. 19:30
12-01-2019 Træningslejr Sondrup 25/27-Januar
31-12-2018 Godt Nytår
25-12-2018 Generalforsamling
 


 
Tour de Himmelfart
Tour de Himmelfart - dansk version Tour de Himmelfart - english version
 
 
Kvickly Odder Løbet
 
 
Hads Herred Rundt
 
 
Team OK-Kvickly Odder
 
Team VIFRA-Kvickly Odder
 
 
Trek Cross
 
 
BLIV CYKELRYTTER