Løbet i Grenå bød fra start på mange udfordringer for Odders Junior. Alle var enige om at der skulle ske en klar forbedring af holdets præstation, i forhold til sidste cup afdeling, især fordi holdet havde vist særdeles gode takter til de Jysk/fynske mesterskaber sidste weekend. Der var ingen tvivl om at det især var Kasper Eibye (stort billede), Jesper Andersen (lille billede) og Christian Pedersen der havde muligheder for at gøre sig bemærket. Da både Kasper Jessen og Joakim Steen begge havde været små syge i løbet af ugen, og Frederik Sørensen lige var kommet hjem fra studietur.
Løbet skulle køres over 4 omgange, i alt 129 km. Første omgang viste sig at være meget uheldig for Odder, i det Frederik Sørensen bliver nød til at slippe efter cirka 10 km. 2 km senere sker der styrt hvor både Kasper Jessen og Christian Pedersen ryger med, de kommer dog begge op til feltet igen, uden de helt store skrammer. Efter cirka 25 km punktere Kasper Eibye, men heldigvis for han hurtigt et nyt hjul og kommer hurtigt op igen. Anden omgang bliver der kørt stærkt, Joakim forsøger sig alene, hvilket viste sig at have kostet alt for meget, da der virkelig bliver lukket op. Feltet bliver sprængt, og Odder har nu 3 mand i den forreste gruppe, der består af knap 30 mand. De sidste omgange spiller de forskellige hold ud. Især Kasper Eibye og Jesper Andersen forsøger at komme væk, dog uden held. I stedet køre der en 5 mandsgruppe, der holder til mål, væk. Jesper Andersen slutter som 14, Kasper Eiby som 16, og Christian Pedersen som 18. Kasper Eibye fik præmie, som dagens fighter for hans fornemme kørsel.
Alt i alt et tilfredsstillende resultat, trods den særdeles uheldige første omgang. |