Hjemmesiden har ikke været opdateret et par dage, men her følger en opdatering af de sidste tre dage i FBD MILK RAS og Olympia Tour.
I FBD MILK RAS mistede Brian Larsen i tirsdag på 3. etape 44 sek, da han kom ind på en 45. plads, lige efter den forreste gruppe.
På onsdagens 172,5 km lange etape fik Brian en flot 13 plads, da han kom ind blandt de forreste i hovedfeltet.
I dagens etape over 145,7 km blev det til en 19 plads. Feltet var spillet i mange mindre grupper, og mange ryttere fik tidstab på 20 min eller mere, så Brian's tidstab på 6:03 min er helt klart et godt resultat.
Samlet ligger Brian efter dagens etape på en 42. plads, 26:20 min efter den førende rytter. Dermed er Brian næstbedste danske rytter, men der er til gengæld også lang op til Ari Højgaard der ligger på en flot 3. plads, 12 sek efter den førende rytter.
FBD MILK RAS
|