Top banner
Du er her: Nyheder Print
colorbanner
        FORSIDE
        NYHEDARKIV
        TIL NYE RYTTERE
        TRÆNINGSTIDER
        KØB & SALG
        BILLEDER
        LINKS
        SPONSORER
        KONTAKT
        SOCIALE MEDIER

Resultater fra årets Tour de Himmelfart (u11-u16) - 2 lokale vindere

20-05-2012 af Mona Johannsen
Årets Tour de Himmelfart, den 10. udgave, er afviklet torsdag, fredag og lørdag på vejene i og omkring Odder, vejret bød både på kulde, blæst, solskin og regn i løbet af de 3 dage og de 5 etaper var en fin blanding af forskellige discipliner inden for landevejscykling: Torsdag morgen startede med et linjeløb på en 16 km lang rundstrækning, torsdag eftermiddag var der så gadeløb på en 1,7 km lang rundstrækning ved Ballevej. Fredag morgen bød på en enkeltstart på henholdsvis 7,2 km for de mindre ryttere og lidt længere, 11,2 km, for de ældre ryttere og fredag eftermiddag blev der kørt kriterium på en runde, der er 6,2 km lang. Fredagens sidste løb blev desværre skæmmet noget at et massestyrt i u16 klassen, hvor rigtig mange af rytterne måtte en tur i asfalten. Lørdag var det tid til den afgørende kongeetape, der bl.a. bød på den skrappe stigning på Pederstrup-bakken, der kom til at koste mange udgåede ryttere, især i de større klasser, der skulle passere bakken mange gange.
Resultater:
I U11-klassen deltog Jeppe Andreasen og Rasmus Henriksen fra Odder Cykel Klub og de gennemførte de 5 etaper på i alt 59 km i fin stil. Vinder i klassen blev Tobias Lund Andresenfra CK Fix, nr. 2 Jonathan Petersen Larsen fra CK Fix og nr. 3 Tobias Lillelund fra Herning CK.
I U13 klassen vandt den lokale rytter, Morten Stampe, samlet. Sejren blev grundlagt på enkeltstarten, som han vandt og blev slået fast på Kongeetapen lørdag, hvor han kom i mål i klart bedste tid med over 4 minutters forspring. Nr. 2 blev Ludwig Wacker fra Roskilde CR og nr. 3 Viktor Broex fra WCT de Amstel de Amstelveen. Mads Bak Bjerregaard endte på en samlet 27. plads og OCKs nye licens-rytter Marcus Allerslev Nonbye, gennemførte også de 73,6 km fordelt på 5 etaper.
U14 klassen skulle igennem 110,7 km før Julius Johansen fra CC Hilllerød, kunne kåres som den samlede vinder. Nr. 2 blev Anders Anderson fra Halmstad CK og nr. 3 Frederik Irgens Jensen fra Slagelse CR. Frederik Henriksen fra OCK deltog og endte på en samlet 16. plads.
U15 klassen fik også en lokal samlet vinder, da Anthon Charmig efter 5 etaper og 122 km stod øverst på podiet. Han kørte en formidabel enkeltstart på 3. etape, som han vandt stort nok til at kunne beholde den gule førertrøje resten af etaperne, på trods af en tur i asfalten på 5. etape. Frederik Rodenberg Madsen, Ballerup og Anders Peter Ellingsøe, Vejle CK blev henvist til 2. og 3. pladsen. Fra OCK deltog også Simon Fendinge Olsen, Rasmus Strandsby og William Rune Bernhard.
U16 klassen blev vundet af Mathias Norsgaard Jørgensen, Herning CK. Nr. 2 blev Erland Bilkra, Stavanger Sykleklubb og nr. 3 Gustaf Anderson Motala AIF. De lokale ryttere Jakob Engelund Vistisen og Casper Ingeberg gennemførte trods styrt på 4. etape og Jakob endte på 17. pladsen i det samlede resultat og kom dermed en tur på podiet og Casper endte på 30. pladsen. Desuden deltog Oliver Veng Dahl.

Alt i alt et flot og spændende jubilæumsløb af drengene fra Odder Cykel Klub.


10 seneste nyheder:
23-11-2017 Klar til cyklecross i Odder
04-11-2017 Ordinær generalforsamling 2017
29-10-2017 Klubfest 2017
26-10-2017 Calpe 2018
23-10-2017 Agenda til ordinær generalforsamling
07-10-2017 Resultater fra klubmesterskaberne i linjeløb
03-10-2017 Løbsreferat: Tønder og Bov
24-09-2017 Løbsreferat Mj Rengøringsløbet; succesen fortsætter
23-09-2017 Klubmesterskab i linieløb lørdag den 7. oktober
23-09-2017 Klubfest 2017
 


 
Team OK-Kvickly Odder
 
Team VIFRA-Kvickly Odder
 
 
Trek Cross
 
 
Kvickly Odder Løbet
 
 
Hads Herred Rundt
 
 
Tour de Himmelfart
Tour de Himmelfart - dansk version Tour de Himmelfart - english version
 
 
BLIV CYKELRYTTER