Det var regn i stride strømme der mødte Odder CK Elite, da 2. afdeling af Post Cuppen blev afholdt Hanstholm. Thy Cykle Ring havde i forvejen fundet en hård rute med 2 skrappe stigninger på den 12 km rundstrækning - og vejret gjorde det ikke nemmere. Odder stillede i øvrigt til start med bl.a. Thomas Oredsson der hjemvendt fra Frankrig første gang stillede til start for Odder CK. Efter et par nervøse omgange, blev tempoet skruet i vejret og ca. halvvejs af 180 km var 2/3 af feltet allerede gået i bad. En af de sidste der måtte slippe var Morten Mikkelsen, som hjemme i "baghaven" havde kørt et yderst offensivt løb. Thomas Lundgaard var eneste Odder rytter som kom igennem det regnfulde løb, men en punktering på et uheldigt tidspunkt forhindrede ham i at komme med da 16 mand dannede en front gruppe. Alligevel fik Thomas hentet sig en god 18 plads.
På torsdag deltager Lars Werenberg i et gadeløb i Tyskland. Der vil bl.a. være deltagelse af den tyske proffesionelle elite, med undtagelse af dem, der stadig køre Giro'en. |