Odder CKs U17 drenge deltog i weekenden den 30. juni / 1. juli i "Revision Limfjorden cup". Cuppen bestod af de 2 løb Hvidbjerg bank Holstebro løbet og Sparekassen Thy løbet.
Lørdag havde Odder CK 4 U17 ryttere til start i Struer hvor Hvidbjerg bank løbet blev afholdt.
De 4 ryttere var Patrick Leth, Jakob Dybdahl, Jakob Vistisen og Anthon Charmig.
Alle 4 kom med feltet hjem og det lykkedes Jakob Dybdahl og Anthon Charmig at køre sig til point.
Søndag blev løbet Sparekassen Thy afviklet i Hanstholm. Igen var de 4 ryttere Patrick Leth, Jakob Dybdahl, Jakob Vistisen og Anthon Charmig til start.
Løbet blev præget af en meget kraftig vind, men på trods af det lykkedes det for Patrick Leth, at køre alene op til det afgørende udbrud. Og i spurten om sejren kom Patrick Leth først over stregen.
De resterende 3 Odder CK ryttere fuldførte også løbet og det lykkedes Anthon Charmig at tage det sidste point på 10. pladsen.
Med Patricks placering lørdag og sejren søndag, lykkedes det Patrick at vinde cuppen samlet i U17 klassen - vi siger tillykke til Patrick. |