En gruppe af Odders B&U ryttere var taget til Nordjylland i weekenden for at køre cykelløb. Lørdag blev der kørt på en let kuperet rute i Ålborg. I U11 kørte Jeppe Andreasen over målstregen som nr. 4 og fik dermed point og sin bedste placering i år. I u13 deltog Mads Bak Bjerregaard og Lucas Wulff Andersen og da løbet skulle afgøres i en spurt, slog Mads til og kørte i mål på en flot 4. plads og fik sin bedste placering i år. Lucas kom i mål i samme tid som nr. 12. I u15 deltog Simon Fendinge Olsen og Morten Stampe. Morten udgik tidligt i løbet med tekniske problemer, mens Simon, som er tilbage efter en længere skadespause, spurtede ind på en flot 5. plads. I u17 kørte stærke Anthon Charmig over målstregen, som den anden rytter i en gruppe på 4, som havde fået et forspring på et minut. Casper Ingeberg og Jesper Sommer Jensen kom i mål i 3. gruppe, men lige uden for pointene.
Søndag var det Hjørrings tur til at lægge asfalt til et cykelløb. Også her var ruten let kuperet. I U13 klassen gennemførte Lucas og Mads, dog uden at få point. I u15 tog Morten revanche for gårsdagens tekniske problemer ved at spurte i mål på en 5. plads, mens Simon måtte udgå. I u17 var Anthon igen med helt fremme, da løbet skulle afgøres i en spurt mellem 5 ryttere. Anthon tog flot weekendens anden 2. plads. Jesper og Jakob Engelund fik point på 12. og 15. pladsen. Desuden deltog Casper Ingeberg og Rasmus Strandsby.
|