Lars Werenberg var Kr.Himmelfartsdag sammen med Hammel CK nede i Tyskland og køre GP Buchholz. Et gadeløb over 100 km. Den 2,5 km rundstrækning indeholdt en lille bakke, som med tidensløb skulle vise sig at blive en rigtig dræber. Det var dog primært de tyske proffer der dominerede løbet. Med navne som Steffen Wesemann, Rolf Aldag, Danillo Hondo alle fra Telekom, samt mange flere, blev der sat rasende højt tempo fra start. Efter ca. 20 min kom en lille frontgruppe afsted, og det betød at tempoet i feltet blev mere humant. Lars sad godt med nede i feltet og på de sidste 25 km gik Lars med i et seriøst forsøg på at komme op til de forreste. Det mislykkedes og i stedet kom Lars ind med hovedfeltet, uden for præmierækken. |