Odder CKs Danmarksmester, Anthon Charmig er udtaget til Canyon Young Heroes!
10-01-2013 af Lars E. Pedersen
Den tyske cykelproducent Canyon udvælger hvert år en række unge talenter fra hele Europa til deres Young Heroes Team.
Teamet får, ud over topprofessionelt udstyr fra Canyon også professional support fra den tidligere supersprinter Erik Zabel, som er tilknyttet holdet som mentor.
Allerede i marts måned mødes Anthon med de andre Young Heroes på en træningslejr på Mallorca.
Hen over sæsonen vil Team Young Heroes repræsentere Canyon i udvalgte internationale etapeløb.
Anthon vil fortsat være tilknyttet Odder Cykel Klub, men vil selvfølgelig deltage i Canyon Young Heros aktiviteter.
Odder Cykel Klub ønsker Anthon stort tillykke med udtagelsen.