Bestyrelsen inviterer hermed til seminar omkring aktiviteter og budget for de enkelte grupper i Odder Cykel Klub.
Seminaret foregår lørdag den 23. november kl. 09.00 i klubhuset.
Seminaret er for alle interesserede ledere, forældre og andre med interesse for aktiviteterne i klubben og bestyrelsen håber, at flest muligt vil møde op og give deres indspark til en god sæson 2014.
Tanken med seminaret er, at initiativtagere, fremlægger deres ideer og ønsker omkring aktiviteter og budget for den kommende sæson. På baggrund af dette vil bestyrelsen sammensætte et aktivitetsprogram og lægge budget for den kommende sæson. Herudover er alle selvfølgelig meget velkomne til at komme med indspark og ideer til aktiviteter i klubben.
Vi starter med morgenkaffe og herefter gennemgang af afdelinger aktiviteter som følger
• Drenge og piger – U11 - U15
• Junior – U17 - U19
• Senior - B,C,D og H klasser
• Elite
• Sportslige arrangementer – TDH og Kvickly løb
• Aktivitetsudvalg
• Det 3. Hjul.
Hver gruppe har max. 15 min til fremlæggelse. Vi modtager gerne navn på talsmand for den enkelte gruppe inden mødet.
Seminaret afsluttes med frokost.
Tilmelding til Torben på formand@oddercykelklub.dk senest den 20. november.
Vel mødt!
Bestyrelsen |