I dag kunne Magnus Skjøth hæve begge arme i triumf, efter sin 3 sejre på stribe, i de sidste tre linieløb.
90 km skulle der køres inden Magnus kunne sikre sig sejren i C klassen, og der med også oprykning til B-klassen. Stort tillykke til Magnus. Vi håber han forsætter sin flotte start på sæsonen i B-klassen.
I A-klassen var der igen præmier at hente til Odders ryttere. Mikkel Black Christensen, Kasper Asgreen og Mathias Christensen kom over stregen som hhv. nr. 12, 13 og 20. Mens Jonas Ingerslev, Lasse Iversen, og Anders Banke ligeledes kom med feltet ind. Dog uden for præmierækken.
I B-klassen gennemførte Morten Myrhøj Nielsen løbet, dog uden for præmierækken. Det samme gjorde sig gældende for Søren Brøndum i H40 klassen.
I D-klassen kunne Stefan Ryom for anden weekend i streg noteres for point og præmie, da han sluttede som nr. 11. |