For anden dag i streg, kunne Jonas Vingegaard træde op på podiet. Det skete da han lige som i går krydsede stregen som nr. 3. Ni ryttere havde fået et stort hul til feltet, og skulle afgøre sejren imellem sig. Her blev Jonas altså nr. 3. Niels-Henning Lauridsen var også i udbruddet, og sluttede som nr. 9. Stefan Ryom gennemførte løbet.
Fantastisk flot sæsonstart af Vingegaard, som snart kan kalde sig B-rytter, hvis han kan holde niveauet et par weekender mere.
I A-klassen gennemførte Torkil Veyhe, og Niels Munk Asmussen. Det samme gjorde Tobias Wallin Hjortshøj og Victor Skousgaard i Junior.
I H40 måtte Søren Brøndum tage sig til takke med en placering lige uden for præmierækken.
Jeppe Andresen (U15), Askild Brønmo (U13) og Jens Bak Bjerregaard (U11) gennemførte alle løbet i deres respektive klasser. |