Junior er taget til Belgien, for i morgen at cykle det belgiske UCI løb ”GP Bati Metallo”, som køres nær den franske grænse.
Som optakt til dette løb, cyklede de i dag Omloop Leuven. De 4 ryttere stod kl. 15 klar til start, sammen med 46 belgiske ryttere. Tobias Hjortshøj, Frederik Lund, Victor Skousgaard og Casper Ingeberg.
Allerede på den første af 13 runder, viste de trøjen frem. Tobias kom som den første rytter over stregen og med Casper lige bagefter. Ruten var på 6,5 km, og bestod af en stigning med brosten, og en ellers flad rute. Solen bagte fra en skyfri himmel med en let vind fra nord øst. Tempoet var sat til lidt over 40 km/t, så det var med at holde kæden stram. Et udbrud på 9 mand holdt fra 3. runde hele vejen hjem. Odder fik ved Frederik Lund en flot placering som nr. 12. Victor Skougaard blev 36, og Casper Ingeberg sluttede som sidste præmietagende rytter, på en 38. plads. Tobias udgik efter 4. runde. Men havde inden da vidst Odder trøjen frem på fornemste vis.
Drengene var glade for lørdagens løb. Der tegner godt for søndagens junior UCI løb. |