Det blev til endnu en fornem 3. plads til en af Odders A-rytterne, da Randers CK i dag afholdte deres årlige cykelløb. Det var stærke Torkil Veyhe, som i dag viste tænder, og tog sig af tredje pladsen. Også sidste uges podie rytter Mads Meyer var med fremme i dagens løb, og tog sig af 6. pladsen.
I C-klasssen var Stefan Ryom endnu engang med langt fremme, og Stefan sluttede løbet på en 6. plads.
Gustav Reetz var også med lagt fremme, da der skulle kæmpes om placeringerne i D-klassen. Gustav kom over stregen som nr. 5. Michael Skov var også med i denne klasse, og gennemførte løbet som nr. 22.
Tre præmier
I U15 klassen, var der tre præmier at hente til Odders ryttere. En større gruppe på 18 rytter kom samlet til målstregen. Mads Bak Bjerregaard kom over stregen som nr. 5, Alfred Rasmussen som nr. 10, og Jeppe Andreasen som nr. 12. Alle inden for præmierækken. Oliver Friis kom til stregen kort efter som nr. 23.
Tobias Wallin Hjortshøj, Jonathan Skov og Jens Bak Bjerregaard gennemførte alle løbet i deres respektive klasser. |