Der blev i torsdags afviklet DM i enkeltstart på vejene omkring Rønde, og her havde Odder 5 ryttere til start.
Hos seniorerne havde Jonas Vingegaard valgt at tage kampen op, mod toppen af den danske cyklel elite. Jonas kørte en solid enkeltstart, og blev placeret som nr. 48, ud af de 68 tilmeldte ryttere.
Hos juniorerne var bedste bud for Odder Frederik Lund, som tidligere på året, kørte en 3. plads i hus, ved de jysk/fynske mesterskaber. Og det var da også Frederik som blev bedst placerede Odder rytter på en 45. plads. Victor Skousgaard blev nr. 59, Tobias Wallin Hjortshøj nr. 74, mens Casper Ingeberg blev nr. 103.
Hele 112 ryttere havde valgt at tilmelde sig til denne disciplin.
Tidligere Odderryttere blev danske mestre
Det blev til danske mesterskaber, til to tidligere Odderryttere ved enkeltstarten.
Hos elite vandt Christopher Juul-Jensen, som nu cykler for Tinkoff-Saxo. Christopher startede sin karriere i Odder Cykel Klub, hvor han cyklede som U17 og juniorrytter.
I junior klassen vandt Anthon Charmig. Charmig valgte inden denne sæson at skifte til Team Kelberg Roskilde junior, men er stadig en Odder rytter.
Stort tillykke til disse to ryttere, som endnu er i starten af deres karrierer. Og endnu et bevis på, at vi kan fostre talenter i Odder. |