Den økologiske købmands butik i Jægergårdsgade i Aarhus ”Ren Kost & Krop” er igen i 2016 energipartner for Odder Cykel Klub.
I kraft af samarbejdet med, og som agent for PowerBar Europe, har Ren Kost altid været i kontakt med flere grene af udholdenhedssporten og dermed mennesker der ønsker at yde det optimale i sporten. Det har også været kendetegnet for PowerBar, der i kraft af sin oprindelse i sporten og sammensætning af kulhydrater og mineraler, netop er energikilden i udholdenhedssport.
PowerBar ses bl.a. i Tour de France, og igen i år som energileverandør til Odder Cykel Klubs elite hold.
>>Det er selvfølgelig et ønske at klubbens ryttere også vil besøge Ren Kost i Aarhus for at gøre et godt køb på vores fødevarer, kosttilskud og gratis vejledning i ernæring. Som rytter i klubben er du velkommen til at spørge om vejledning i tilfælde af træthed, overtræning, immunforsvars- og præstationsoptimering, alt sammen via kosten!
De store teams kommer og går, men de skal jo have talenterne fra steder som Odder Cykel Klub, hvor jeg selv trådte mine barnepedaler og hvis fællesskab jeg skylder mine resultater. En klub opbygget omkring sammenhold, hvor alle på hvert sit niveau er velkomne, og hvis ildsjæle vi alle med relation til klubben er en stor tak skyldige. Håber at se jer i Ren Kost og at 2016 bliver en fantastisk sæson.<< siger indehaver John Niklasson.
>>Vi er glade for det forsatte samarbejde med John og Ren Kost & Krop. John har med sin fortid i Odder og elite cykling en stor viden om kost og energi produkter. En viden vi kan nyde godt af, når vi skal ud og cykle de lange og hårde cykelløb. Hvor det tit er marginalerne der tæller, og hvem der lige kan give det sidste i en spurt.<< siger sportschef Claus Lund.
|