Der var topnavne til start da Odder Cykel Klub i dag afviklede Kvickly Odder Løbet omkring Odder. På startstregen stod bl.a. World Tour rytteren Matti Breschel der til daglidt cykler for Cannondale Pro Cycling Team. Matti var i Danmark, for at køre sig i form til VM, som afvikles i Doha om 1. måned.
”Jeg kører i Danmark i dag, og i morgen i Randers. Herefter står den på 5 italienske løb, inden der skal køres VM.” sagde Cannondale rytteren, der håber at kunne gøre en god figur til VM. Breschel har tidligere vundet både sølv og bronze ved VM.
 Matti Breschel fører feltet an op ad Pederstrup stigningen
Foruden Matti Breschel, var også en anden tidligere dansk mester, Sebastian Lander fra One Pro Cycling Team til start. Det blev dog ingen af de to professionelle ryttere, der kom til at køre med om sejren i løbet.
En gruppe på 9 ryttere kom ca. halvvejs inde i løbet afgørende fri, og det lykkedes ikke feltet at fange dem igen. I spurten om sejren så det længe ud som om, at den skulle gå til Rasmus Byriel Iversen fra Team Giant Scatto, der havde forsøgt sig med en lang spurt, på opløbet på Vennelundsvej. Men kræfterne slap op for den unge Scatto rytter, og med ca. 10 meter til målstregen, kunne han se WeBike-CK Aarhus rytteren Nils Lau Nyborg Broge suse forbi ham. Broge kunne med en perfekt timet spurt, kører først over stregen med begge arme i vejret. Iversen måtte tage til takke med 2. pladsen, mens Daniel Lyhne fra Vejle tog det sidste trin på podiet.
Odder Cykel Klub fik to mand i top 10, da Jonas Rernböck blev nr. 9 og Nikolaj Henning nr. 10.
Matti Breschel sluttede løbet som nr. 12, mens Sebastian Lander udgik undervejs.
|