Top banner
Du er her: Nyheder Print
colorbanner
        FORSIDE
        NYHEDARKIV
        TIL NYE RYTTERE
        TRÆNINGSTIDER
        KØB & SALG
        BILLEDER
        LINKS
        SPONSORER
        KONTAKT
        SOCIALE MEDIER
Foto: Fplus.dk - www.fplus.dk

Spændende DM venter forude

02-01-2017 af Flemming Kajberg Leth Jensen
Søndag den 8. januar går det løs med Danmarks mesterskaberne i cyklecross, som i år afvikles i Odder. Med omkring 200 ryttere til start, fordelt på flere klasser, skal der nok blive masser af flot cykelløb, når Skovbakke skoven i Odder midtby danner ramme om målområdet.

I Herre Elite er der lagt op til et af de mere spændende mesterskaber i nyere tid. Her stiller den forsvarende mester, og OL deltager Simon Andreasen op. Han skal dog ikke forvente, at det blive nogen let sag at genvinde sin DM titel, da sidste års DM sølvvinder, Kenneth Hansen er mere end sulten efter at vinde den DM titel tilbage, han sidst vandt tilbage i 2013. Kenneth Hansen har de seneste to år vundet cyklecross løbet i Odder, og det bliver spændende at se hvor meget fordel han kan drage at dette.
Foruden Andreasen og Hansen, er også Sebastian Fini - en af de ryttere som der skal holdes ekstra holde øje. Fini er forsvarende U23 mester, men har i år valgt at stille op i eliteklassen, og med en frisk sejr i bagagen fra den tyske Stevens Cup i denne uge, ser det ud til, at Fini har ramt formen op mod DM. DM vinderen fra 2015 Benjamin Justesen er også til start, og må også forventes at kører med om medaljerne.
Til start er også feltets ”Grand Old Men” århusianske Joachim Parbo og Tommy Moberg Nielsen. Parbo stiller i år til start i sit elite DM nr. 16, mens Moberg Nielsen er til start for 18. gang. Parbo har i alt 11 DM medaljer, hvoraf de 4 er af guld. Moberg Nielsen har ligesom Parbo 11 DM medaljer i bagagen, men kun en enkelt af dem er af guld. DM titel er helt tilbage fra 2003.
Begge ryttere er dem med absolut mest DM erfaring, og det bliver spændende at se, om de kan bruge dette til at hive endnu et mesterskab, eller medalje i hus.

Hos damerne er der også lagt op til et åbent opgør. Den kun 17 årige Caroline Bohé, skal forsøge at genvide den DM titel, hun så flot vandt sidste år. Men mon ikke at Malene Degn vil gøre alt for at vinde, eftersom hun tabte DM titlen sidste år i et spurt opgør mod Bohé.
Rikke Lønne, Kristine Thrane og Cathrine Grage er også blandt de ryttere som har gjort det godt, og kan løbe af med sejren. Og hvad kan det ubeskrevne blad på den danske scene Emilie Thy præstere. Thy bor til dagligt i Canada, hvor hun studerer til Skovridder. Hun har kun kørt cyklecross i to år, men kan hun overraske på dagen?

I U23 klassen bliver der også flot cykelløb. Anders Bregnhøj vandt sølv sidste år i denne klasse, og uden Sebastian Fini at slås med, ser vejen ud til at være banet til en DM titel for den unge rytter. Men hvad kan sidste års vinder af U19 klassen Christian Duus Storgaard præsterer, i hans første sæson som U23 rytter? Storgaard gør det i øvrigt storartet i PostNord cross cup’en, hvor han inden sidste afdeling ligger nr. 2 samlet.

I U19 klassen, må fyenboen Anders Lillendal være en af de kadidater man skal holde øje med. Men mon ikke de øvrige ryttere, her i blandt Odders egen Lucas Wulff, vil gøre alt hvad de kan for at komme Lillendal i forkøbet.

I de øvrige klasser er der også stor tilslutning. I H40 skal Thomas Nørup se om han kan genvide sin DM titel fra sidste år. Nørup er også en erfaren herre i cyklecross sammenhæng, han vandt DM bronze i elite klassen tilbage i 1991.
I H50 bliver der også kamp om guldet. Her stiller den tidligere 16. gange Danmarks mester, og Verdens mester Henrik Djernis til start. På trods af sin store erfaring bliver det ikke nogen let sag for Djernis at vinde, da den forsvarende mester i H50 Lars Storgaard, og sidste års sølvvinder Peter Faldt Jensen er til start. Faldt Jensen vandt i øvrigt bronze ved elite DM tilbage i 1993, efter Henrik Djernis.

At interessen for cyklecross i Danmark er blevet større over de senere år, kan bl.a. ses på deltager antallet i U17 klassen, hvor det bliver det største felt der nogensinde har været til start til et U17 DM.
Også her er der flere ryttere der kan løbe af med sejren, og intet er givet på forhånd.

I alt er der omkring 200 ryttere der er klar til DM i cyklecross på søndag. Så kom og vær en del af cyklecross DM 2017. Første start sker kl. 9.00 når Motionsklasserne sendes afsted.


Dato: Søndag den 8. januar
Lokation: Holsteinsgade 50, 8300 Odder
Tidsplan:
9:00 START Motion Mænd og Kvinder
9:50 START U11-U11P-U13-U13P-U15-16P
10:30 START H50-H60-H70
11:25 START U17-H40
12:15 Medaljeceremoni
13:10 START U19-U23-Dame Elite
14:30 START Herre elite
15:45 Medaljeceremoni

Se mere om DM løbet her: http://oddercykelklub.dk/dmcross.php


10 seneste nyheder:
07-10-2017 Resultater fra klubmesterskaberne i linjeløb
03-10-2017 Løbsreferat: Tønder og Bov
24-09-2017 Løbsreferat Mj Rengøringsløbet; succesen fortsætter
23-09-2017 Klubmesterskab i linieløb lørdag den 7. oktober
23-09-2017 Klubfest 2017
20-09-2017 Indkaldelse til generalforsamling 2017
17-09-2017 Skjellerup hyldet på podiet i Odder
17-09-2017 Andersen og Alfred på podiet i Odder
17-09-2017 Louring Vorre vandt Kvickly Odder løbet
16-09-2017 Kvickly Odder løbet afvikles søndag
 


 
Team OK-Kvickly Odder
 
Team VIFRA-Kvickly Odder
 
 
Kvickly Odder Løbet
 
 
Hads Herred Rundt
 
 
Tour de Himmelfart
Tour de Himmelfart - dansk version Tour de Himmelfart - english version
 
 
BLIV CYKELRYTTER
 
 
DM / Trek Cross