Efter et veloverstået arrangement med Tour de himmelfart, fik Odder cykelklubs senior ryttere endelig lov til selv at køre cykelløb.
Søndagens cykelløb foregik i Beder, i nærheden af Odder. Derfor var rutens udfordringer ikke en overraskelse for de fleste af klubbens ryttere, eftersom det er tæt på hjemmebanen.
Vi starter i C klassen, hvor vi finder de første af Odders ryttere som får lov til at køre. Her var det brødre duoen Jonas og Sebastian Andersen, som skulle få det til at lykkedes. Jonas Andersen fik nemlig årets første point med en 4. plads, hvortil det endelig virker til at han har ramt formen.
Næste grupper der skulle køre var H50. Efter et hårdt og krævende løb blev feltet delt op i to grupper. Her kom Lars Julin desværre ikke med i den første gruppe, men kommer alligevel ind som nr. 11, lige udenfor præmierækken.
A og B klassen startede i dagens løb sammen. Her havde Team Ok Kvickly Odder tre mand til start. Frederik Lund i A klassen, mens Anders Hørslev og Jorn Oerlemans stillede op i B klassen. Det skulle også her vise sig at blive et hårdt løb, da der efter to omgange slap otte mand afsted. Her havde Odders elite desværre ingen med og krævede derfor jagten blev sat ind. Samarbejdet var godt, men der blev aldrig for alvor hentet ind på udbrydergruppen. Den hårde jagt medførte en udskillelse i feltet. Udskilningen betød at Frederik Lund kom hjem som nr. 8 i A klassen, mens Jorn Oerlemans fik en 5. plads i B klassen og dermed point. Anders Hørslev kommer hjem som nr. 10.
En godkendt weekend for Odders seniorer, der kigger frem mod næste weekends Pinsecup i Silkeborg, Herning og Hammel.
|