Top banner
Du er her: Nyheder Print
colorbanner
        FORSIDE
        NYHEDARKIV
        TIL NYE RYTTERE
        TRÆNINGSTIDER
        KØB & SALG
        BILLEDER
        LINKS
        SPONSORER
        KONTAKT
        SOCIALE MEDIER
Foto: Odder Cykel Klub

Optakt: Team Ok Kvickly Odder -Kreiz Breizh Elites

28-07-2017 af Sebastian Andersen
I morgen går det løs for Odder cykelklubs elite team, Team Ok Kvickly Odder, med det franske UCI-løb Kreiz Breiz Elites (2.2), som foregår fra d. 29 juni til 31. juli i den nordlige del af Frankrig. Løbet er uden tvivl holdets hidtil største udfordring, men en nødvendig del af holdets sportsdirektør Claus Lunds talentudvikling.

Det franske UCI løb bliver rangeret som et 2.2 løb. Sammenlignet bliver de danske UCI-løb rangeret til at være 1.2, hvilket altså betyder at løbet er et niveau højere end hvad man har været vant til.

De udvalgte fra Team Ok Kvickly Odder er Mikkel Skjellerup, Frederik Lund, Nikolaj Henning, Anders Krogh, Jorn Oerlemanns og Anders Hørslev.

” Det er det største løb vi får i denne sæson. Den røde tråd for udviklingen af unge talenter, bliver gjort mere komplet når vores talenter får lov til at prøve sig selv af mod andre gode ryttere. Vi skal ud og teste niveauet, samt få en masse god erfaring” udtaler Claus Lund.

Det høje niveau kommer af løbets rangering. Løbets rangering gør det nemlig muligt for de større hold at deltage. Løbets største hold er worldtour holdet AG2R som man for nyligt har set i årets Tour de France, hvor det lykkedes dem med Romain Bardet at sikre sig løbets samlede 3. plads.

Foruden AG2R bør hold som ONE pro cycling, Madison Genesis og Team Coop også nævnes. Både One pro cycling og Madison Genesis er to af de største kontinental hold fra england og har en stærk trup, mens Team Coop stiller til start med vinderen af løbet fra 2015, August jensen. En mand som ligner en der er i form, efter flotte resultater fra etapeløbet Oberösterreichrundfahrt.

Udover udlandsholdene bliver der også deltagelse fra flere af de danske hold. Udover Team Ok Kvickly Odder deltager Team Giant-castelli, Riwal-Platform cycling team og Team Velo concept.

Alle hold som vi kender herhjemme fra og ved med sikkerhed at de køre stærkt.

Holdet får lov til at prøve det høje niveau gennem 4 etaper, som alle befinder sig i et kuperet terræn. 1. etape som går fra Calanhel til Plouray, består af 199 km med flere udfordrende stigninger. Man må derfor håbe at bakkerne i Odder har kunne hjælpe rytterne i deres forberedelse.

For Claus Lund handler det ikke kun om at være med i cykelløbet. Der er visse forventninger, som man allerede på 1. etape vil kunne gå efter.

”Vores forventning er at vise Team OK Kvickly Odder trøjen frem i løbet. Det kunne være interessant at køre med om enten bakketrøjen eller pointtrøjen. Det er gode hold vi er oppe imod men vi tror på at vi kan gøre en god figur” udtaler Claus Lund.


Anden dagen for Team Ok Kvickly Odder kommer til at være delt op i to etaper. Den første del af dagen komme holdet til at køre 85 km fra Ploërdut til Callac, mens den anden del af etapen kommer til at fungere som et mindre kriterium i byen Carhaix-Plouguer.


Løbets sidste etape og 4. etape bliver afgjort på en 151,7 km lang rute fyldt med stigninger. Altså endnu en etape, som kunne være en mulighed for kampen om point- eller bjergtrøjen.

Hos holdets ledelse ser man frem til weekendens udfordring. Forberedelserne er lavet, mens det bliver spændende at køre et løb med de helt store teams.

”Rytterne har haft maks 5 dages cykelfri efter DM og derfra har den stået på intens forberedelse til dette løb. Som vi er stolte over at være blevet udtaget til. Vi kunne sagtens have fået UCI løb østpå, men modstanden er stærkere i Frankrig, så skal vores ryttere have rigtig Udenlands UCI erfaring så er det syd for grænsen det sker” Udtaler Claus Lund

Men hvem man køre for i løbet ved man ikke helt endnu. Vi har tidligere set Mikkel Skjellerup gøre en formidabel figur i de danske UCI-løb, mens Jorn Oerlemanns udvikling gennem sæsonen kun har gået en vej, opad.

Claus Lund udtaler; ”Alle 5 ryttere har deres forcer og kan gøre sig på etaperne og det har været begrænset hvor mange løb teamet har deltaget i henover sommeren, så det bliver benene på dagen der afgør det! Men vi vil være aktive på etaperne og kæmpe 100% og så må vi se hvad det rækker til!”

Vi andre må derfor sidde i spænding herhjemme og håbe på vores yndlings elite team kommer godt igennem og får lov til at overraske i hvad ellers ser ud til at blive et svært løb.



10 seneste nyheder:
23-10-2017 Agenda til ordinær generalforsamling
07-10-2017 Resultater fra klubmesterskaberne i linjeløb
03-10-2017 Løbsreferat: Tønder og Bov
24-09-2017 Løbsreferat Mj Rengøringsløbet; succesen fortsætter
23-09-2017 Klubmesterskab i linieløb lørdag den 7. oktober
23-09-2017 Klubfest 2017
20-09-2017 Indkaldelse til generalforsamling 2017
17-09-2017 Skjellerup hyldet på podiet i Odder
17-09-2017 Andersen og Alfred på podiet i Odder
17-09-2017 Louring Vorre vandt Kvickly Odder løbet
 


 
Team OK-Kvickly Odder
 
Team VIFRA-Kvickly Odder
 
 
Kvickly Odder Løbet
 
 
Hads Herred Rundt
 
 
Tour de Himmelfart
Tour de Himmelfart - dansk version Tour de Himmelfart - english version
 
 
BLIV CYKELRYTTER
 
 
DM / Trek Cross