Top banner
Du er her: Nyheder Print
colorbanner
        FORSIDE
        NYHEDARKIV
        TIL NYE RYTTERE
        TRÆNINGSTIDER
        KØB & SALG
        BILLEDER
        LINKS
        SPONSORER
        KONTAKT
        SOCIALE MEDIER
Foto: Odder Cykel Klub

Løbsreferat: Tønder og Bov

03-10-2017 af Sebastian Andersen
I weekenden blev licens sæsonen endnu engang afsluttet med de to sønderjyske klassikere, Tønder og Bov. Traditionelle cykelløb som endnu engang var en fornøjelse at slutte sæsonen af med.

Lørdag blev der kørt i Tønder. Traditionen tro gik ruten ud omkring det legendariske dige, hvor sidevinden har splittet utallige felter op, for efter at komme ind på den hårde brostens pavé i nærheden af Schackenborg slot.

Usædvanligt var vinden i år ikke en spændingsfaktor. Rytterne blev i stedet udfordret af en del mudder på vejene, samt de hårde brosten.

I A-klassen stillede Team Ok Kvickly Odder til start. Truppen bestod af Anders Krogh, Nikolaj Henning, Mikkel Skjellerup, Frederik Lund og Joern Oerlemanns.
Her blev Odders elite team udfordret af et aggressivt cykelløb, hvilket bød på utallige angreb. Dette betød at man allerede efter blot 10 km. Af de 138km havde dannet en førergruppe på 25 mand. Efter et langt og hårdt løb bliver gruppen splittet, hvor en gruppe på 10 mand slipper afsted. Jagtende efter i gruppe to, ligger Frederik Lund, som kommer hjem til målstregen og vinder spurten for 11. pladsen.
Resten af Team Ok Kvickly Odder kommer fint igennem løbet på sekundære placeringer.

I C-klassen fortsatte brødrene Andersen sin offensive kørsel. Efter et par gode løb sidst på sæsonen, var ambitionerne høje. Der skulle vindes. Efter en hel sæson i kaptajn rollen var Jonas degraderet til rollen som domestique for Sebastian. Alt gik som planlagt indtil en uheldig punktering ramte Sebastian, hvilket gav Jonas Andersen carte blanche og kunne køre sig til en 6. plads.

I Junior-klassen sørgede Team Vifra Kvickly Odder Junior også for at vise sig frem. Med hele tre ryttere i top 15, viser holdet endnu engang at de hører til på højeste niveau. Sebastian Ryttersgaard blev bedste rytter på 8. pladsen.

De spurt stærke U17 ryttere var endnu engang på spil. Jeppe Andreasen og Oliver Friis skulle ud på hurtige 82km. Drengene sad med feltet hjem, hvilket betød de fik lov til at spurte om sekundære placeringer da et tre-mands udbrud var sluppet afsted. Jeppe bliver 7, mens Oliver bliver 13.

Lars Julin kørte en 12 plads hjem i H50.

Jonatan skov, Frida Berg, Aviaja Hermansen, Marius Prisholm og Jonathan Theilmann kommer alle sammen flot igennem deres cykelløb i hver deres respektive klasse.


Bov

I A-klassen stillede Team Ok Kvickly Odder også til start. Truppen var den samme som dagen før og alle var tændte på årets sidste løb.

Cykelløbet blev præget af små forskellige udbrud, hvor det sidste blev hentet kort før mål hvilket resulterede i, at man endte i en masse spurt. Her fik holdet kørt Jorn Oerlemans frem til en spurt, som ender med at få en 7. plads.

Directeur sportif Claus Lund fortæller at holdet nu kigger mod klubmesterskaberne, mens man er begyndt på at kigge på de små forberedelser til sæsonen 2018. En kæmpe tak bliver sendt til alle omkring holdet og holdets sponsorer.

Odders brødrepar i C-klassen fortsatte deres jagt på en sejr til Sebastian. Taktikken var lagt, men uheldet viste sig endnu engang at spille ind. Efter 14 km får Jonas Andersen en punktering hvilket betød Sebastian mistede sin vigtigste og eneste hjælper. Noget der ville svare til hvis Chris Froome mistede Wouter Poels under årets Vuelta E’spana.
Sebastian Andersen får kørt et fint løb, men en rute uden bakker eller lignende udfordringer gør det svært for puncheuren at levere et topresultat. Sebastian kommer ind som nr. 9 efter en mislykket spurt i det afgørende udbrud.

I junior klassen fik man også præmie til Team Vifra Kvickly Odder Junior. Her var det den J/F mester Frederik Rosenmeyer som blandede sig i massespurten og kom ind som nr. 14.

I klassen for rigtige mænd stod Jens høiberg og Lars Julin til start. Også i H50 feltet endte man med en massespurt hvor den fantastiske duo kom ind på sekundærer placeringer.

Jens Høiberg udtaler: ”Det bliver endelig godt med noget vintertræning!” og påpeger altså samtlige odder ryttere skal forvente at blive trynet i de kolde vintermåneder.

Også for drengene i U17 kom man hjem til en spurt om sejren. Her blev Alfred Rasmussen bedste Odder rytter på en 10. plads, skarpt efterfulgt af Jeppe Andreasen på en 11. plads.


Michael Skov, Jonatan Skov, Frida Berg, Aviaja Hermansen, Marius Prisholm og Jonathan Theilmann kom alle igennem deres løb i deres respektive klasser.


Samlet set en helt fantastisk måde at afslutte licens-sæsonen på for Odder Cykel Klub. Nu bliver der set frem til det vigtigste løb af alle, nemlig klubmesterskaberne.



10 seneste nyheder:
07-10-2017 Resultater fra klubmesterskaberne i linjeløb
03-10-2017 Løbsreferat: Tønder og Bov
24-09-2017 Løbsreferat Mj Rengøringsløbet; succesen fortsætter
23-09-2017 Klubmesterskab i linieløb lørdag den 7. oktober
23-09-2017 Klubfest 2017
20-09-2017 Indkaldelse til generalforsamling 2017
17-09-2017 Skjellerup hyldet på podiet i Odder
17-09-2017 Andersen og Alfred på podiet i Odder
17-09-2017 Louring Vorre vandt Kvickly Odder løbet
16-09-2017 Kvickly Odder løbet afvikles søndag
 


 
Team OK-Kvickly Odder
 
Team VIFRA-Kvickly Odder
 
 
Kvickly Odder Løbet
 
 
Hads Herred Rundt
 
 
Tour de Himmelfart
Tour de Himmelfart - dansk version Tour de Himmelfart - english version
 
 
BLIV CYKELRYTTER
 
 
DM / Trek Cross