Søndag d. 1-7 blev DM for eliten afviklet på de såkaldte sydhavsøer, med start og mål i flere af byerne på Lolland og Falster, således startede vi i Stubbekøbing på Falster og efter ca. 56 km. ramte vi målbyen Nysted på Lolland, derefter ventede 13 omgang af ca. 12,5 km i alt 219 km.
Runden var meget teknisk og på små veje og specielt de sidtste 1000 meter med 7 skarpe sving og de sidste 200 meter med en skrap bakke med 8 % stigning. Alle ryttere var klar til virkelig at være synlige og give den gas. Starten gik som forventet med meget høj fart og ingen fik lov at slippe væk, men så efter ca. 75 minutter, kom 4 mand afsted, en rytter fra hver af conti holdene, og Jeppe sammen med en anden rytter var meget tæt på at komme op, men blev lukket og de 4 fik op til 4 minutter, ærgeligt!
Finalen blev åbnet overraskende tidligt med udlandsprofferne i teten med over 75 km. til mål.
Feltet blev delt i flere grupper og samlet igen og sådan gik det slag i slag, Jorn punkterede egentlig på et godt tidspunkt for der var lidt stilstand og flere ryttere tog en tissepause blandt andet Frederik og Jonas, men opkørelsen blev lang og hård da der kom eksplosion i front igen.
og efter 160 km måtte de 3 ryttere give fortabt og DM var ovre for deres ved kommende, ca. 10 km senere stod Jeppe pludselig i vejsiden med en knækket kæde og var forståeligt meget frustreret, da han havde siddet rigtig godt med. Nikolaj var tømt for kræfter tæt på de 200 km. så nu sad kun de 2 debutanter Christian og Sebastian tilbage og de havde aldrig kørt cykel løb over 200 km. før, men de sad flot i en større gruppe blandt andet med tidligere Odder rytter Christoffer Juul Jensen og de gennemførte deres første DM Christian som nr. 50 og Sebastian nr. 53 fantastisk flot præstation og rytterne kan nu holde en kort velfortjent ferie, efter en meget flot forårssæson. én sejr, 6 podie placering og flere top 10 placeringer og toppen af kransekagen Jeppes 4 plads og 60 UCI-point i GP Horsens.
Jeg glæder mig allerede til forsættelsen i efterårs sæsonen.
Tusind tak til alle hjælperne der gør det muligt for os at få det hele til at fungere. |