Top banner
Du er her: Nyheder Print
colorbanner
        FORSIDE
        NYHEDARKIV
        TIL NYE RYTTERE
        TRÆNINGSTIDER
        KØB & SALG
        BILLEDER
        LINKS
        SPONSORER
        KONTAKT
        SOCIALE MEDIER
Foto: Odder Cykel Klub

25 år i Oddertrøjen

19-08-2018 af Flemming Kajberg Leth Jensen
Riis var blevet nr. 5 i Tour de France. Spanske Miguel Indurain havde vundet igen, men en dansker fra det flade Danmark, havde kørt sig til tops i verdens største cykelløb. Det bedste danske resultat nogensinde.
Han havde vundet en af de første etaper, og skulle efter etapen også kører i løbets prikkede bjergtrøjen. En dansker i bjergtrøjen, det lød helt forkert. Han havde efterfølgende kørt over alle forventninger, og havde tilmed lavet et angreb på et bjerg der hed Isola 2000. Mader og Leth havde igen speaket danskerne igennem verdens største etapeløb, og en lille 11-årige lyshåret dreng fra Solbjerg var solgt. Han måtte gå til cykling.


I dag er det 25 år siden at jeg startede i Odder Cykel Klub, at jeg var til min første træning. Jeg begyndte torsdag den 19. August 1993, kort efter Bjarne Riis havde lavet en vild præstation i Tour de France. Noget der blev snakket meget om. Tour de France var for alvor ved at komme ind i danskernes bevidsthed, og i min.

Jeg selv havde en ganske almindelig blå Centurion cykel med 3 gear, bagagebærer, og almindeligt styr. Den blev brugt som aldrig før den sommer, når jeg legede Tour de France. Jeg havde en rute omkring Solbjerg som var ca. 11 km lang. Derhjemme kaldte vi den ”Mustrup Rundt”, og den blev kørt mange gange den sommer! En tur tog ca. 27-28 minutter.

Jeg havde altid dyrket sport, og havde gået til fodbold i mange år, men nu ville jeg gå til cykling.
Mine forældre var begge enige om, at hvis jeg skulle starte, så skulle det være i Odder. Der var omtrent den samme afstand fra Solbjerg til Aarhus, som der var fra Solbjerg til Odder. Men min far havde hørt at cykelklubben i Odder skulle være ret god. Og så cyklede der vist også en dygtig rytter der hed Klaus Kynde dernede.

Min far slog op i telefonbogen (Jo, den blev brugt den gang), og fandt Carsten Hasager Pedersen som formand.
Carsten og min far fik en kort snak om det at gå til cykling. Carsten fortalte at sæsonen næsten var slut. Det fik min far til at spørge, om jeg så skulle vente med at begynde. Men Carsten svarede med det samme: ”Nej nej, lad ham endelig komme med det samme. Det er det bedste tidspunkt at starte på. Så kan han træne vinteren over, og være klar til næste sæson”. Og det gjorde jeg så.

Da jeg kom til min første træning, var Carsten klar med en låne cykel til mig. Den var malet i Holmegaard farverne. (Cykelklubbens daværende cykelsponsor). Dem der cyklede dengang, synes sikkert lige som jeg, at det var mega flotte farver. Cyklen var monteret med tå-clipspedaler, og med rigtigt gedebukkestyr lige som profferne i tv. Bremserne var af den gamle type, hvor bremsekablerne gik fra grebet, og i en ”flot bue” op i luften, og ned til hhv. for- og bagbremse.
Jeg blev også iført et sæt cykeltøj. En cykeltrøje med lommer på ryggen, lige som de rigtige cykelryttere havde på tv. Det var ret sejt. Cykelbukserne kom også på, og med underbukser inden under - ingen havde fortalt mig andet :-)
Cyklen havde desuden ingen gear på. Det måtte man ikke have før man blev U15 rytter, eller Ældste Drenge rytter som det hed den gang.
Cyklen blev indstillet i højden, og så lå jeg ellers og trillede lidt frem og tilbage på parkeringspladsen, for at jeg kunne vende mig til den, og for at vende mig til en cykel der ikke havde pedalbremse.
Cheftræneren for børne- og ungdomsrytterne Poul Erik Rasmussen var i mellemtiden kommet, og stod og snakkede med min mor, der havde kørt mig til cykelklubben.
De andre ryttere var nu også kommet til klublokalerne, som på daværende tidspunkt lå på bagsiden af svømmehallen, op mod skolen.
Jeg mener vi var omkring 7 ryttere der tog afsted på træningsturen. Blandt dem jeg kan huske, var bl.a. John Stærmose, Dennis Welbourne, Anders Thorsø og Martin Sørensen.

Turen gik omkring Rørth, Rørth Elle, Neder Randlev, Over Randlev også har den sikkert gået til Gosmos. Her havde Poul Erik en af hans ynglings ruter, ”Lindgård Ruten” som han brugte en del. Ruten gik i hvert fald hjemover, omkring Boulstrup, til Dyngby, og ind mod Saksild, hvor jeg efter aftale skulle sættes af.
Jeg kan huske at der blev kørt byskilte spurt til den store guldmedalje, og at den sidste spurt jeg skulle kører var ind til Saxild.
Jeg var helt færdig. Jeg kunne slet ikke rejse mig op, og følge med de andre i spurten. Jeg var træt!
Inden jeg drejede fra, spurgte jeg Poul Erik hvor langt vi havde kørt. Han kunne fortælle mig, at vi havde kørt 40 km, med 30 km/t i gennemsnit. Ret godt tænker jeg her bagefter, da det var min første træning. Er ikke engang sikker på, at jeg kunne gøre det samme i dag.
At jeg var træt, tror jeg godt min familien kan huske. Jeg røg lige ind på sofaen og sov – uden aftensmad!

Den efterfølgende weekend skulle vi have familiefest derhjemme. Min søster var lige fyldt 18 år, og pæn i tøjet skulle man da være. Mit tøj den dag, var et par pæne bukser, og så min Odder Cykel Klub cykeltrøje!

En ny Odderrytter var født.

Ja, det var historien om mødet med Odder Cykel Klub, og den første dag for 25 år siden.
Mange andre historier fra træninger, løb, træningslejre, NiceNiceNews, ”æren” som >>Årets Røvhul<<, klubmesterskaber, mv. kan fortælles.
Men hvem ved, det kan være der kommer flere gode historier frem til klubfesten.


10 seneste nyheder:
22-09-2018 Klubfest 2018
18-09-2018 Resultater klubmesterskab i enkeltstart
16-09-2018 Kvickly Løbet
15-09-2018 Lisson vandt Kvickly Odder Løbet – Blume vandt DEMIN Cup
12-09-2018 Klubmesterskab
09-09-2018 Klar til Kvickly Odder løbet med cup afdelinger på lørdag
06-09-2018 La Phillippe Gilbert Juniors Søren Vosgerau 22èr
06-09-2018 Indsamling af pokaler
28-08-2018 Fællesspisning d. 4-9
22-08-2018 Tak til AURA
 


 
Kvickly Odder Løbet
 
 
Hads Herred Rundt
 
 
Tour de Himmelfart
Tour de Himmelfart - dansk version Tour de Himmelfart - english version
 
 
Team OK-Kvickly Odder
 
Team VIFRA-Kvickly Odder
 
 
Trek Cross
 
 
BLIV CYKELRYTTER