Christioffer Lisson (BHS-Almeborg-Bornholm) tog i dag sejren, da han i suveræn stil kørte alene til mål og vandt Kvickly Odder løbet. Efter solo kørsel på løbets sidste 20 km, kunne Lisson efter 164,5 km kører alene i mål som sikker vinder.
”Jeg kom afsted sammen med en Aarhus rytter på næstsidste omgang. Da vi ramte bakken på vej ud af Odder kørte jeg fra ham. Så var det bare med at overleve modvinden, indtil de sidste 4 km hvor der var medvind indtil målstregen”. Sagde en glad Lisson efter løbet. ”Det var et hårdt løb, og jeg er glad for sejren.”
1min10 sek. efter Lisson, kom Steffen Munk Christiansen fra Team ColoQuick i mål på andenpladsen, foran Jannik Hyldtoft Hansen (BHS-Almeborg-Bornholm). Med dagens andenpladsen er Steffen Munk Christiansen ny mand i Xtreme Cup førertrøjen i A-klassen.
Kvickly Odder Løbet
1. Christoffer Lisson (BHS-Almeborg-Bornholm) 3:57:49
2. Steffen Munk Christiansen (Team ColoQuick) + 1:10
3. Jannik Hyldtoft Hansen (BHS-Almeborg-Bornholm) s.t.
4. Mads Østergaard Kristensen (Team Herning CK Elite PB Look) s.t.
5. Mikkel Beck Olsen (Tean AURA Energi – CK Aarhus) + 1:12
….
9. Christian Bahr (Team OK Kvickly Odder) + 1:17
12. Sebastian Ryttersgaard (Team OK Kvickly Odder) s.t.
25. Frederik Lund (Team OK Kvickly Odder) +4:09
Samlet stilling Xtreme Cup – 3. afdeling
1. Steffen Munk Christiansen (Team ColoQuick) 85 p.
2. Christoffer Lisson (BHS-Almeborg Bornholm) 68 p.
3. Søren Malling Siggard (Riwal CeramicSpeed Cycling Team) 68 p.
4. Silas Zacharias Clemmensen (Team Herning CK Elite PB Look) 58 p.
5. Thomas Edemann Jensen (Team AURA Energi - CK Aarhus) 57 p.
…
6. Sebastian Ryttersgaard (Team OK Kvickly Odder) 50 p.
8. Christian Bahr (Team OK Kvickly Odder) 32 p.
21. Jeppe Aaskov Pallesen (Team OK Kvickly Odder) 12 p.
25. Frederik Lund (Team OK Kvickly Odder) 10 p.
32. Nikolaj Henning (Team OK Kvickly Odder) 6 p.
Blume tog det hele i DEMIN cup
I U19 klassen blev der afviklet 8. afdeling af DEMIN junior cup. Da rytterne kørte ud på løbets sidste omgang var det med William Blume Levy og den danske mester Frederik Wandahl begge Team Børkop Cykler og Robin Juel Skivild (Team Herning) i front. Rytterne i frontgruppen arbejdede godt sammen, og det stod klart at sejren skulle findes her. Et godt samarbejde mellem de to Roskilderyttere gjorde at Blume kørte alene mod målstregen og kunne vinde med 48 sekunder ned til holdkammeraten Wadahl der nemt overspurtede Skivild i kampen om 2. pladsen.
Junior landstræner Michael Berling kunne tilfreds fra sin bil se de rytterne, han netop har udtaget til VM, også klarede sig godt i dagens afdeling af DEMIN CUP.
Med dagens sejr, overtog Blume føringen i den samlede stilling, lige som han udbyggede sin føring i ungdomskonkurrencen, som han førte inden dagens afdeling.
Flotte placeringer til Odder
U13P ryttere Alma Møller Rasmussen kørte i dag sit første cykelløb, og så på hjemmebanen i Odder. Og her kørte Alma et fantastisk løb. Efter flot kørsel på ruten, kørte Alma over stregen på en flot 2. plads.
I U15P klassen kørte Frida Berg også et flot løb, og besatte det nederste trin på podiet, da hun kom over stregen som nr. 3.
I H60 klassen kørte den rutinerede Odder rytter Jan Møller en flot 2. plads i hus, mens det hos U17 rytterne blev til præmie til både Oliver Friis og Viktor Wiby Paulsen som nr. 15 og 16.
I A-klassen blev det også til gode placeringer, da Christian Bahr blev nr. 9, mens Sebastian Ryttersgaard kørte en 12. plads i hus. I B-klassen, blev det til en flot 5. plads til Stefan Ryom. |