Selvom der er nogle måneder til cykelsæsonen 2019 for alvor starter, så er det nu at træningen skal sikre grundformen til hele sæsonen.
Traditionen tro afholder vi træningslejr i Sondrup i sidste weekend af januar. Tilmelding kan ske via MyOCK. Prisen er 150 kr.
Sidste frist for tilmelding er den 21. januar (af hensyn til indkøb af forplejning). Tilmeld også spisning fredag aften - hvis du kommer fredag.
Træningslejren er åben for alle ryttere i klubben. Forældre, trænere og ledere er også velkomne til at overnatte, der er masser af overnatningspladser.
De ansvarlige for de enkelte afdelinger arrangerer selv indholdet på weekenden, f.eks. afgangstid fra Odder til Sondrup, træningsruter og forventet hjemkomst søndag. Tag fat i din afdelingsansvarlige/trænere for mere information.
Forældre, der ønsker at give et nap med i forhold til forplejningen på lejren, er velkommen til at kontakte Dorthe Kristensen på 42670203 eller smdt@mail.tele.dk
Vi ses til en fantastisk træningslejr! |