På lørdag afvikles det det årlige traditionsrige Kvickly Odder Løb i og omkring Odder. Løbet bliver afviklet på en 25,3 km lang rute, med start og mål i Odder. Herefter går ruten over den berygtede Pederstrup bakke hvorefter den fører rytterne til Løjenkær, Ballen, Onsted, Hvilsted, Onsted, Balle, Snærild og tilbage til målet på Vestermarken i Odder.
Løbet er 3. afdeling af A-klassens XtremCup, som afvikles over 6 afdelinger. Cuppen føres pt. af Frederik Muff fra Team Aura Energi-JSdk, med den nykårede vinder af Demin Cup Nicklas Amdi Pedersen (BHS-Almeborg Bornholm) på andenpladsen. Den lokale Team OK Kvickly Odder rytter, Andreas Brandt Aidel er på cuppens samlede fjerdeplads, og skal forsøge at leverer et godt resultat på hjemmebanen i Odder. Aidel imponerede tidligere i år ved DM i linjeløb, da han her kørte en 9. plads i hus. Udover den danske elite, får løbet også deltagelse af svenske og norske ryttere.
Løbet har tidligere haft vindere som Bo Hamburger, Christoffer Juul-Jensen, Alex Rasmussen, Søren Kragh Andersen og senest Christoffer Lisson som vandt løbet sidste år.
A-klassen skal kører 151,8 km, med start kl. 12.00.
I alt skal der afvikles 20 klasser, med første start kl. 10.00, og med sidste målgang omkring kl. 15.45.
Se mere om Kvickly Odder Løbet her.
Løbet afvikles den 21. September
Lokation: Vestermarken, 8300 Odder
Kontaktperson: Torben Kristensen – 21764652
Vi ses til cykelløb i Odder. |