Jeppe Andreasen var for første gang med landsholdet på tur. Jeppe kører til dagligt for Odder cykelklubs U19 hold, Team Vifra Kvickly Odder.
Turen gik til Schweiz, hvor de deltog i etapeløbet GP Rüebliland UCI (2.1). Vi har derfor spurgt Jeppe om tre hurtige for at få et indtryk af Jeppes oplevelse.
Hvad synes du om at være med landsholdet på tur?
1. Det har været fedt at være afsted med landsholdet. Det har været en god oplevelse at være nede og køre i udlandet og repræsentere Danmark.
Var du tilfreds med din indsats i løbet?
2. Jeg var ikke tilfreds med min egen præstation. Jeg kunne ikke få det til at køre nogle af dagene når der rigtigt blev kørt til. Men jeg fik hjulpet holdet og særligt Emil Schandorff fra ABC, som også var med landsholdet, frem til en samlet 6 plads. Men samlet set har det været en super god oplevelse.
Er du klar til næste gang?
3. Jeg vil meget gerne ned og køre i de mere kuperet løb igen, da jeg ved at jeg har mere at køre med end jeg viste på etaperne.
Vi håber på det bedste for Jeppe og at han fortsætter det flotte stykke arbejde.
|