Odder Cykel Klub's ryttere var rigtig i hopla, da der lørdag blev kørt løb på hjemmebanen i Odder. Odderrytterne var særdeles aktive, og fik gennem mange udbrud nogle flotte skammelplaceringer. Søren Kristensen havde fart på cyklen og kørte sig ind på en flot 2. plads i mellemste drenge. Det blev til sejr til Jacob Kodrup og 3. plads til Christian Jørgensen i ungdom. Sejren betyder at Jacob nu har 49 point, og han er rykket op i Junior. I C-klassen vandt Brian Henriksen, mens Martin Sørensen tog sig af 3. pladsen. Martin Sørensen er nu rykket op i B-klassen, mens Brian mangler 3 point. Efter en flot spurt sejrede Jesper Steen Andersen i junior.
Desuden var der præmie til Martin Nielsen der i ældste drenge blev nr. 15, Kristian Lau blev nr. 6 i ungdom og Andreas Urbak nr. 11.
I A-klassen blev Jonas Fredborg nr. 8, Thomas Lundgaard nr. 9 og Lars Werenberg nr. 16.
Du kan se billeder fra løbet ved at trykke på "Billeder" i venstre menuen.
Du kan se alle Odderrytternes placeringer her.
Se alle placeringer fra løbet (fra Jysk-Fyns distrikts hjemmeside). |