Top banner
Du er her: Nyheder Print
colorbanner
        FORSIDE
        NYHEDARKIV
        TIL NYE RYTTERE
        TRÆNINGSTIDER
        KØB & SALG
        BILLEDER
        LINKS
        SPONSORER
        KONTAKT
        SOCIALE MEDIER

Sæsonstart i Herning

08-04-2004 af Flemming Kajberg Jensen og Flemming Thomsen
På en diset og fugtig morgen, kunne Herning Cykel Klub byde velkommen til sæsonstarten 2004 i Danmark. Med ingen bakker og lidt vind, var det lagt op til en god gang fladbanerace ved Vildbjerg lidt nordvest for Herning.
I mellemste drenge var der debut til to ryttere, som skulle køre der første rigtige cykelløb. Det var Christian Vestergaard og Nicolai Mondrup Jensen. Både Christian og Nicolai kørte et flot løb, og fik gennemført løbet.
I ældste drenge var der endnu en Odderrytter, der skulle køre sit første løb. Det var Kasper Rosenberg, der sammen med de lidt mere rutinerede Odderryttere Martin Søndergaard og Søren Kolkjær Kristensen, var de startende Odderryttere i denne klasse. De kørte alle et flot løb, og alle gennemførte.

I begynder var Henrik Jensen og Per Juel-Jensen med til start. De 2 rytter kom med feltet til mål, dog uden at komme i præmierækken. Per kom ind som nr. 21, med Henrik lige bagefter. Desværre for dem var der kun 20 præmier.

I C-klassen skulle Jesper Olesen for første gang stille til start i Oddertøjet, hvilket han gjorde rigtig flot. Jesper sad med i den forreste gruppe, da feltet halvvejs på første omgang blev splittet i 3 grupper. Denne stilling holdt resten af løbet, og Jesper kunne til sidst spurte sig ind på en flot 7. plads.

I B-klassen var Brian Henriksen, Christian Pedersen, Jens-Peder Rasmussen og Flemming K. Jensen til start. Her fik Brian spurtede sig ind på en 17. plads. Mens Christian Pedersen og Flemming K. Jensen gennemførte. Jens-Peder Rasmussen måtte udgå med en punktering på 2. omgang.

Odders ungdomshold viser igen tænder
Med 75 tilmeldte ryttere havde arrangørerne valgt at dele ungdomsklassen op i 2 klasser. Begge ungdomsfelter der nu talte 35-40 mand pr. felt, skulle køre 2 omgange á ca. 27 km.
I første start var Kristian Lau og Charlie Køhler med. Efter første omgang var der etableret et udbrud med stor afstand ned til feltet. I dette udbrud sad Kristian Lau og Charlie Køhler med.
Ca. 3 km før mål blev gruppen sprængt og Kristian Lau kørte ind på en 2. plads efterfulgt af Charlie Køhler på 3. pladsen.



I det andet ungdomsfelt var Jonas Søndergaard og Bo Porsgaard til start. Løbet var nærmest en kopi af første start. Et udbrud på 7 mand stak af, og her var Jonas Søndergaard med. Udbruddet havde slået et stort hul ned til feltet, dog med 3 ryttere på mellemhånd. De blev dog kørt ind af et jagtende hovedfelt.
Løbet blev afsluttet i en massespurt i udbrydergruppen, hvor Jonas Søndergaard kom ind på en 3. plads. I hovedfeltets spurt var Bo Porsgaard med helt fremme på en 3. plads, og dermed flot 10. plads til følge – altså premiere til alle 4 ryttere.
Af 28 mulige point kørte ungdomsrytterne 17 point ind – det er rart at se de gode takter fra Belgien forsætter.



Se resultater fra Herning


10 seneste nyheder:
23-11-2017 Klar til cyklecross i Odder
04-11-2017 Ordinær generalforsamling 2017
29-10-2017 Klubfest 2017
26-10-2017 Calpe 2018
23-10-2017 Agenda til ordinær generalforsamling
07-10-2017 Resultater fra klubmesterskaberne i linjeløb
03-10-2017 Løbsreferat: Tønder og Bov
24-09-2017 Løbsreferat Mj Rengøringsløbet; succesen fortsætter
23-09-2017 Klubmesterskab i linieløb lørdag den 7. oktober
23-09-2017 Klubfest 2017
 


 
Team OK-Kvickly Odder
 
Team VIFRA-Kvickly Odder
 
 
Trek Cross
 
 
Kvickly Odder Løbet
 
 
Hads Herred Rundt
 
 
Tour de Himmelfart
Tour de Himmelfart - dansk version Tour de Himmelfart - english version
 
 
BLIV CYKELRYTTER