Lørdag blev Thomas nr. 5 i et kermesseløb i Limelette, lidt syd for Bruxelles. Løbet blev kørt på en kuperet rute på cirka 7 km over 15 omgange. Med 20 km igen kørte han fra feltet, sammen med tre andre, og op til en gruppe på 6 ryttere, der jagtede frontgruppen på tre mand. De nåede gruppen for foden af en bakke, med 12 km igen, og Thomas angreb direkte og fik to mand med. Således kom han hjem i en gruppe på tre, efter de tre første.
Søndag kørte han GP Albert Hansen i Luxembourg på 8x15 km, ialt 120 km. Thomas havde dårlige ben i starten, og kom ikke med, da en gruppe kørte på første omgang. Cirka halvvejs i løbet kørte han op til frontgruppen, sammen med fire andre. Umiddelbart derefter blev gruppen splittet,og endnu engang var Thomas ikke vågen. I stedet kørte han fra gruppen med 10 km igen, og blev nr. 14.
Løbet blev vundet af Johan Svensson, også fra Thomas hold CCID. |