1. etape af DanBolig Cup blev i dag kørt ved Greve. Rytterne skulle ud på 160 km linieløb. Thomas Oredsson var i udbrud to gange, først i et langt udbrud over 50 km, og så igen på de tre små omgange. Det var tæt på at holde hjem. Peter blev fanget bag et styrt, og tabte 16 min. I det hele taget var der mange styrt pga. kraftige regnbyger, og Thomas var også nede i et styrt, der skete dog ikke noget med ham.
50 ryttere kom samlet til mål. Dog var Glenn Bak kørt lidt foran feltet med et par sek.
Jonas Fredborg blev den bedstplacerede Odderrytter, da han kom ind på en 19. plads. Lars Werenberg blev nr. 40, Thomas Oredsson nr. 43 og Peter Lundblad nr. 64.
Jonas ligger også nu samlet på 19. pladsen, mens Lars er nr. 38, Thomas nr. 41 og Peter nr. 62.
Dagens resutater gjorde, at Odder i holdkonkurrencen rykkede op på 3. pladsen.
Se alle resultater på løbets hjemmeside.
I morgen skal rytterne ud på sidste etape, et linieløb på 165 km. |