Jens Peder deltager har deltaget i et veteran-etapeløb for de "modne" herrer over 30. Der blev kørt 5 etaper over fire dage, og der blev kørt fra torsdag til i dag, søndag.
Jens Peder lagde godt ud i løbet, da han på første etape i torsdags blev nr. 7. Løbet blev kørt på en 7,5 km lang rute over 10 omgange.
Også på 2. etape, fredag, var Jens Peder godt med fremme. Ruten var på 8,5 km og skulle gennemkøres 10 gange. Jens Peder kørte en 5. plads hjem, og lå efter 2. etape på en samlet 5. etape.
3. etape, lørdag formiddag, var en enkelstart på 10 km, og her fik Jens Peder kørt en 9. plads hjem, hvilket dog var nok til at rykke op på en samlet 4. plads.
4. etape, lørdag eftermiddag, var planlagt til 114 km. Men på grund af dårligt vejr (hagl/regn) blev ruten kortet af til ca. 90 km. Jens Peder kom med i et 10 mandsudbrud, som holdt til mål. Her blev Jens Peder nr. 3, og lå dermed inden sidste etape nr. 3 sammenlagt.
5. og sidste etape blev kørt på en bakket rute omkring Hylke. 80 km skulle køres, fordelt på fire omgange.
Jens Peder kæmpede flot på bakken ved Hylke, og blev nr. 15 på etapen, hvilket lige præcis var nok til at bevare den samlede 3. plads.
Samlet resultat for klassen H30-H40:
nr. 1 Lasse Hjortnæs, Værløse Farum ck.
nr. 2 Thomas Slyter, Roskilde ck.
nr. 3 Jens Peder Ravn Rasmussen, Odder Cykel Klub
nr. 4 Bjarne Olsen, Silkeborg I.F
nr. 5 Thomas Glud, Nordea/dan bolig
nr. 10 Flemming Steen, Skanderborg C.K
nr. 26 Danner Vedel Friis, Horsens C.K
Der kan læses mere om løbet på http://www.masterscykling.dk |