Juniorklassen skulle i dag, traditionen tro, afslutte sæsonen i Bov. 6 Odderryttere var til start, og løbet blev præget af et udbrud på første halvdel, af de 120 km. Derefter blev det afgørende udbrud på 6 mand sat ind. Christian sad med, og fik rystet 3 mand af, da de sidste gang kørte på grusvejen ca. 10 km. fra mål. Spurten blev meget flot, og utroligt tæt. Kun ganske få millimeter skilte Christian fra sæsonens anden sejr, men en flot andenplads i det sidste løb var dog også godt.
Da feltet kom ind til deres spurt, var det ligeledes Odder der dominerede. Thomas blev nr. 8 og Klaus nr. 9.
Nu er der tid til klubmesterskab og en velfortjent pause.
Dagen før, blev løbet i Tønder kørt. Her blev Martin Lollesgaard nr. 8, mens Klaus Stenger besatte 13. pladsen. |