Søndag blev der afholdt åbningsstævne i den genopførte Ballerup Super Arena.
Odder havde ved den lejlighed Kasper Eibye til start i A-klassen, som havde tre starter på programmet - Scratchløb, Pointløb og 45 minutters parløb.
I Scratchløbet sejrede Alex Rasmussen suverænt i den diciplin han også fører seniorenes World Cup i. I løbet der blev kørt i et højt opskruet tempo med ryk allerede under den døde omgang, blev Kasper nr 9. I det efterfølgende parløb blev der igen lagt hårdt ud. Fem mand tog halvvejs gennem løbet en omgang og hermed var det blandt disse vinderen skulle findes. Med 15 omgange igen kørte Kasper afsted i et udbrud hvor den senere vinder Michael Berling ligeledes var at finde. I de to sidste spurter blev det til to 2. pladser og sammenlagt en 7. plads, som udløste præmie.
Dagen afsluttedes med parløb. Efter 30 omgange var Kaspers makker Dejan Aistrup involveret i et styrt. Styrtet resulterede i at Kasper fik 20 omgang alene på banen, hvor han under et ryk fra duoen Sandstød/Høj måtte slippe feltet. Da Dejan kom på banen igen var han tydeligt mærket af styrtet, og sammen med en træt Kasper Eibye blev det en hård kamp for blot at komme igennem et parløb, der i øvrigt blev kørt i flot og underholdende aggresiv stil. Efter at et større antal par var udgået endte det med en samlet 8. og sidsteplads til Kasper og Dejan. Sejren gik til par nr 6 - Lars Thomsen og Jakob Moe. |