Odders drenge-ryttere kom godt fra start ved indledningsløbet, der blev kørt søndag i det bakkede terræn omkring Hammel. Der blev kørt på en 15 km lang krævende rundstrækning.
I Ældste Drenge klassen - som skulle gennemføre ruten 2 gange - vandt Martin Søndergaard fra Odder Cykel Klub en flot spurt mod Kristian Haugaard fra Hammel. De to fik tidligt i løbet et stort forspring. På trejdepladsen fulgte Odders Søren Kristensen, som de sidste 2 kilometer kørte fra en gruppe på 5. På femte pladsen kom Odders Kasper Rosenberg. De øvrige Odder ryttere - som alle gennemførte løbet i fint stil - var Morten Rasmussen, Frederik Nielsen, Anders Leick, Nicolai Mondrup, Sebastian Buchardt og Andreas Urbak.
I Mellemste Drenge var der også en Odder rytter på skamlen. Det var Emil Mortensen, som kom i mål på en flot trejdeplads. Emil mente at de 15 km havde været meget hårde og krævende. I denne klasse gennemførte Odders Lasse Bruunsgaard og Andreas Pedersen også løbet i fint stil.
I denne weekend var Jonas Søndergaard til landsholdssamling i Århus. I deres program for disse tre dage var bl.a. løbet i Hammel. I ungdomsklassen - som skulle gennemføre ruten 4 gange - var Jonas Søndergaard, Kasper Sørensen, Morten Leth og Rasmus Urbak til start.
På første omgang lykkedes det en stor gruppe med Jonas, Kasper og Morten iblandt at stikke fra feltet. På anden omgang blev der yderligere en splitning i front, hvor en 8 mand stor gruppe kom afsted, heriblandt Jonas. I spurten blev det til en 6. plads til Jonas Søndergaard. Morten og Rasmus kom med feltet hjem, mens Kasper var så uheldig at punktere. |