Det blev en tre dobbelt Odder sejr i junior klassen da Hammel Cykle Klub arrangerede indledningsløb.
Sejren kom i hus på smukkeste vis, da Jacob Kodrup og Christian Moberg Jørgensen kom alene til mål efter flot og offensiv kørsel.
Allerede på den første af de i alt fem omgange, på 15 km. kom de 2 ryttere af sted sammen med seks andre ryttere, fem B ryttere, og en enkelt A ryttere.
Gruppen arbejdede godt sammen, men da de skulle til og ud på sidste omgang, var de ved at blive hentet bagfra af en gruppe med en enkelt junior. For at undgå at gruppen bagfra kom op, måtte de to Odder ryttere tage sagen i egen hånd ved at kører fra de andre i gruppe. De fik kort tid efter følgeskab af A-rytteren Chris Sørensen fra Designa Køkkener, og de 3 ryttere holdt til mål. Mens Chris fortsatte ud på sin sidste omgang spurtede de 2 Odder drenge om sejren, og her vandt Jacob spurten og dermed sin tredje sejr i år. Nogle minutter senere kom Bo Porsgaard til mål med en gruppe, her vandt Bo spurten og blev dermed nr. 3 i løbet og sikrede junior rytterne en flot start på sæsonen i Danmark.
Med i løbet var også Carsten Foldager, som gennemførte. Carsten har i gennem hele vinteren ligget meget syg, så der er endnu et stykke vej inden formen er der. |