3. etape af Giro della Toscana bød på 111 km, men med to kat. 2 stigninger, så fik rytterne nok at se til. En gruppe på 50 ryttere kom til mål, men der var desværre ingen Odderryttere med. Jacob sad ellers med gruppen i starten, men han har endnu ikke kunnet findet formen, og kom derfor med en mindre gruppe til mål ca. 3 min efter den første gruppe. Kort tid derefter kom en større gruppe til mål hvor Søren Pedersen var med. Martin Lollesgaard kom ind lidt efter. Filskov var dog desværre så uheldig at styrte på første nedkørsel på grund af en punktering. Efter tre hjulskift kom Filskov dog på cyklen igen men desværre blev Filskov nødt til at trække sig senere på etappen, da han har ondt i hoften efter sit styrt med mere end 50 km/t.
Morgendagens 4. etape ligner umiddelbart dagens etape, så Odderrytterne får igen i morgen en hård dag på kontoret.
Resultatet af 3. etape:
Nr. 56 - Jacob Kodrup +3:43 min
Nr. 68 - Søren Pedersen +4:20 min
Nr. 138 - Martin Lollesgaard +8:51 min
Udgået - Nathanael Filskov
Samlet efter 3. etape:
Nr. 60 - Søren Pedersen +5:57 min
Nr. 77 - Jacob Kodrup +6:28 min
Nr. 114 - Martin Lollesgaard + 10:28 min |