I ungdom havde Odder fire mand til start, Rasmus Urbak, Morten Leth, Kasper Sørensen og Jonas Søndergård. Så Odder var rimelig stærkt repræsenteret i det tredsmands store felt, hvor tyske ryttere også var blandt de startende.
Allerede på første omgang, udaf tre, havde Jonas revet sig løs fra feltet, han havde selskab af to andre ryttere fra henholdsvis Haderslev og Skive. De havde 2 min. til feltet, som var kontrolleret af de resterende Odder-ryttere.
Da udbryderne kørte ud på anden omgang var udbrudet forøget med yderligere to mand, en tysker og en Herning-mand. De fem holder til mål, hvor Jonas åbner spurten med 400 m til mål. Han må desværre se sig slået på stregen af den tyske rytter fra Kiel. I feltets spurt var Odder igen fremme, hvor Morten og Kasper bliver 3'er og 4'er i spurten, og ender som 8'er og 9'er. Rasmus Urbak havde desværre ikke den bedste dag på cyklen og stod af.
Nu kan ungdomsrytterne se frem til nogle hårde weekender med dobbeltløb, DM og udlandsture. |