Nyt fra Odder Cykel Klub 🚴‍♂️✨

I andet halvår af 2025 har vi i Odder Cykel Klub haft fornøjelsen af at byde mange nye medlemmer velkommen.
Det betyder, at vores B&U-afdeling nu er vokset så meget, at vi har valgt at styrke og revidere vores trænerteam – både for resten af året og med fokus på næste sæson.

Den store tilslutning er ikke det eneste, vi glæder os over. Vi ser også en flot udvikling blandt vores unge talenter, og derfor vil vi fremover arbejde mere målrettet med træningen, så alle får de bedste rammer for at udvikle sig.

Vores trænerteam 2025/26:

  • Cheftræner & U15-U17: Ole Weigelt

  • U11 & nye medlemmer: Søren Andreasen

  • U11: Mads Krintel

  • U11-U13-U15: Kaj Lykke Christensen

  • U13-U15: Michael Raundahl Ahler

Med dette stærke hold af trænere håber vi at skabe de bedste betingelser for, at nye cykelglade børn og unge kan finde sig til rette – og at vi samtidig kan dyrke og udvikle de spirende talenter, der allerede er på vej frem i klubben.