Så er tiden kommet til at melde sig som hjælper til dette års Tour de Himmelfart! Din hjælp er afgørende for et vellykket og sikkert cykelløb. Løbet finder sted den 14., 15. og 16. maj.  Del venligst dette med venner og familie, der er interesserede i at bidrage et par timer.


Vi prioriterer sikkerheden for vores ryttere højt og har derfor særligt brug for vejposter til at sikre et sikkert løb for vores unge mennesker.


Tilmeld dig her: https://docs.google.com/forms/d/e/1FAIpQLSdK3pI9BaZ8NlUrgTz6DOVE-NQV588vy0OE4lwrKorGL0VfDg/viewform


Marker gerne alle de tidsrum, du er tilgængelig, så vi nemt kan fordele opgaverne. (Skemaet er ikke udtømmende, så hvis du plejer at hjælpe med opgaver, der ikke er nævnt, så kontakt os.)


Udfyld venligst tilmeldingsskemaet hurtigst muligt.


Ny i klubben?


Tour de Himmelfart er et stort cykelløb for U11-U19 (drenge og piger) og en central del af Odder Cykel Klubs DNA og økonomiske fundament. Løbet kan kun gennemføres takket være alles hjælp. Vi har igen i år brug for mange hjælpere. Forældre til aktive ryttere bidrager typisk med omkring 20 timer eller mere i løbet af dagene (og lidt før/efter). Der er mange forskellige opgaver, og der er noget for enhver smag. Eksempler på opgaver inkluderer:


* Flagposter langs ruten – Hjælp med at sikre rytterne på vejen (ikke farligt, men vigtigt for sikkerheden). Det er hjemmeværnet, der står for trafikregulering.

* Salgsvogn – Salg af kaffe, kage, pølser m.m. til ryttere og forældre

* Køkken – Hjælp med mad til de overnattende ryttere og ledere

* Målområde – Opsætning og nedtagning af målportal, hegn m.m.

* Opsætning af skilte og afspærring på ruterne


Er du ny i klubben, så kig forbi en træning og tag gerne en snak med Ole om, hvad TDH er, og hvad opgaverne indebærer.